Kommende udstillinger / Tidligere udstillinger

Tidligere udstillinger

Butterflies & Pussytales i Korinth

Vi er stolte af at præsentere vores næste kunstner Nille Bech, hendes billeder inviterer til at overveje sine forud antagelser om eget køn, eller mere præcist egne kønslæber.

Nille Bech har transformeret en række fotos af kvinders kønslæber til sommerfugle. Fotoene er et resultat af et projekt kaldet ”Butterflies og Pussytales” hvor en lang række kvinder har sendt hende selfisser som Nille Bech så efterfølgende har scannet og manipuleret så man umiddelbart, hvilket mange gør, kan opleve dem uden at notere sig hvad der gemmer sig i motiverne.

Desuden kan man også opleve nogle malerier af Nille Bech. Billerne har også været udstillet på Filosoffen i Odense hvor Nille Bech i samarbejde med en lokalafdeling af Dansk Kvindesamfund satte fokus på vores forhold til vores køn og hvor billederne blev akkompagneret af oplæsning af digte om fisser i burkaer og fisser i bukser.

Med Butterflies & Pussytales ønsker Nille Bech at rette opmærksomheden på at kvinders skød er forskellige og ikke kan være for lange eller for korte eller forkerte.

Senest har Nille Bechs billeder kunnet opleves på Galleri Oxholm i København, fra den 14. oktober kan de opleves i Galleri Korinth.

Nille Bech er autodidakt billedkunstner indenfor maleri, skulptur og performancekunst. Hun er oprindelig uddannet Art-Innovator der er en uddannelse der retter sig mod at bygge bro mellem kultur og erhverv, siden 2012 har Nille Bech arbejdet med tværkunstneriske projekter og hun har en række udstillinger bag sig, bl.a. på Galleri Clifford, Hollufgård og på Art Kerteminde.

Fernisering lørdag den 14. oktober kl 14 hvor vi som sædvanlig byder på lidt til ganen og hvor det vil være muligt også at få en snak med kunstneren.

Herefter er udstillingen åben fredag fra kl 14-20 og lørdag/søndag fra kl 11-17 sidste dag er søndag den 29.10.

To modne herrer fra Sjælland – Kischinovsky og Salamon.

Vi glæder os til at byde velkommen til Mogens Kischinovsky og Joseph Salamon vil der være både maleri, tegning, grafik og skulpturer.

Mogens Kischinovskys billeder er malet i farverige, brede strøg i hans helt egen karakteristiske stil. Det foretrukne motiv er mennesket, ofte i hverdagssituationer. Med et strejf af humor skaber han dybde i billederne og giver sine værker en dimension, der går ud over det rent billedmæssige. Såvel billeder som skulpturer appellerer på en og samme tid til smilet og eftertænksomheden.

Mogens Kischinovsky har, siden sin debut på Kunstnernes Vinterudstilling i 1995 og året efter med 3 installationer på Kunstnernes Efterårsudstilling, haft en lang række solo-og gruppeudstillinger samt deltaget i mange anerkendte censurerede og kuraterede udstillinger.

Han er repræsenteret på gallerier og museumsudstillinger både her hjemme og i udlandet.

Efter en udstilling i SAK kunstbygning i Svendborg skrev kunstanmelder Iben Friis Jensen fra Fyns Amts Avis: Mogens Kischinovsky formidler i enkle portrætter/figurstudier både krop og sindsstemning… Også Kischinovskys kultegninger af næsten kubistisk tilsnit viser en kunstner med styrke.

På udstillingen i Galleri Korinth vil Kischinovsky være repræsenteret med både maleri, tegning, litografi og Skulpturer i bronze

Se nærmere på www.kischi.dk

Billedhuggeren og grafikeren Joseph Salamon siger om sine værker: ”Mit udgangspunkt er naturen – livet som omgiver os. Jeg søger det rumlige i alt, enten når jeg arbejder monumentalt eller med mindre formater. Jeg vælger materiale - bronze, træ eller sten alt efter den opgave som skal løses – vandkunsten, mindesmærket eller portrættet. Jeg prøver at fordybe mig, prøver på at finde frem til kernen og skabe værket med dets væsen.

Skulptur i forbindelse med landskab og arkitektur får altid første prioritet. Mine grafiske værker er en eksperimenterende leg med placering af skulpturer i rum og landskab”. I sit arbejde forsøger Joseph Salamon at udæske stenens hemmelighed og fremkalde kernen i værket. I bronzeskulpturerne spiller han på kontrasterne mellem det hårde metal og de fine kniplingsstrukturer.

Han udfører såvel store som små opgaver uden assistance. Joseph Salamon er født i Transsylvanien. Han er uddannet på Kunstakademierne i Milano og København.

Han har udstillet på bl.a. Charlottenborg og KE og i udlandet i bl.a. Paris, Barcelona, New York, Berlin, Jerusalem, Beijing og Rom. Han er repræsenteret på adskillige museer i Danmark og udlandet.

Han har udført monumentale skulpturer i forbindelse med landskab og arkitektur og har indtil dato udført over 40 udsmykningsopgaver - mange efter offentlige konkurrencer.

Se nærmere på www.salamon.dk

Vi håber at se rigtig mange til fernisering lørdag den 23. september kl 14, hvor der ud over kunst vil være snacks og lidt at drikke.

Joseph Salamon vil være tilstede ved ferniseringen. Udstillingen varer til søndag den 8.10 hvor der kl. 14 vil være en artistTalk med begge kunstnere.

Vi har åbent fredag kl 14-20 lørdag/søndag 11-17 eller efter aftale.
 
Jette Reinert ’s fabulerende billedverden

Vi glæder os til at byde velkommen til Jette Reinert som udstiller hos Galleri Korinth 19. august til 10. september.

Jette Reinert, f. Viborg, har nu i en årerække boet i Vejle. Hele hendes liv har hun været optaget af, at tegne og male og som ung modtog hun tegneundervisning af Viborg kunstneren Lasse Windsløv.

Det blev dog i første omgang Grafisk design og illustrator arbejde, som i 25 år tog hendes tid, men kunsten slap hende aldrig helt og efter et længerevarende studie på Århus Kunstakademi arbejder hun nu med kunsten på fuldtid.

Jette udstiller året rundt forskellige steder i Danmark, men også udlandet har stiftet bekendtskab med hendes værker, blandt andet har hun udstillet i Norge, Sverige, Tyskland, England og i USA. Og det var også i USA, hun i 2014 havde et af sine værker repræsenteret på det største billboard på Time Square, New York.

Hendes værker er også gået igennem på flere censurerede udstillinger, og netop nu deltager hun i det internationale anerkendte ArtMaze Magasin Late Summer Issue4. Jette Reinert arbejder i kontraster med akryl på håndlavet papir og rå hørlærred.

Malingen får frit løb og sætter sig som organiske former, hvori der opstår fragmenter af fugle, dyr eller mennesker, som understøttes af farverige grafiske mønstre. Motivverdenen er domineret af personer eller fabler, hvis arme toner sig ud og griber fat i baggrunden. Jettes værker er et godt eksempel på hvordan man kan få grafik og organiske former til, at spille sammen og danne et harmonisk helhedsudtryk.

Kom og se udstillingen med Jette Reinert og tag del i hendes kunstneriske fortællinger, hvor du kan blive rørt på både tanke, fantasi og ikke mindst glæde. Vi håber at se rigtig mange til fernisering lørdag den 19. august kl 14, hvor der ud over kunst vil være snacks og lidt at drikke. Udstillingen varer til søndag den 10.9 og vi har åbent fredag kl 14-20 lørdag/søndag 11-17 eller efter aftale.

Venlig hilsen Torben Nebrot Jørgensen
 
2. SOMMERUDSTILLINGEN 2017
MALERIER, GRAFIK, TEGNINGER, KERAMIK OG SKULPTURER
VI PRÆSENTERE ET UDVALG AF GALLERIET KUNSTNERE SAMT GÆSTEUDSTILLER HANNE RAUNSMED
FERNISERING ONSDAG 26.7 KL 16
ÅBEN TIRSDAG TIL SØNDAG FRA 11-17 ELLER EFTER AFTALE, SIDSTE DAG 17.8

De deltagende kunstnere er:

Dorthe Dencker skriver på sin hjemmeside: “I live in an arranged marriage. You see, I always knew that someday, I would marry the art. We flirted for more than 30 years. We were constantly on and off. But eight years ago, I took the last step.” Nu bor og arbejder Dorthe på Fejø hvor hun bl.a. laver nogle sindssyg flotte skulpturelle krukker i keramik som I kan ses i galleriet.

David Fox er en spændende engelsk/amerikansk kunstner, født i London i 1957. Der studerede han ved Wimbledon School of Art og på St. Martins School of Art. I 1980'erne flyttede han til New York og har boet og arbejdet der lige siden. David Fox er en visuel kunstner af postmoderne kunst. Hans medier er maleri, tegning, grafik, skulptur, og fotografering. Desuden skriver han teaterstykker, hvoraf to er blevet opført i New York. David Fox arbejder med mange temaer og stilarter, dog er den menneskelige figur central og man fornemmer lysten til at fortælle historier.

Frank Fenriz er en af galleriets faste kunstnere der laver spændende skulpturer i bronze, støbt aluminium, Paperclay og andre materialer. Frank er autodidakt kunstner, men har arbejdet med skulturer i mange år.

Jette Nørskou er smykkedesigner og arbejder primært i genbrugsmaterialer. Ved at genanvende dele, der er udtjente i deres oprindelige form, opstår der fascinerende nye fortællinger til gamle historier.

Oxana Mahnac er fra Nizhny Tagil, en stor industriby i Ural og hvor hun voksede op på grænsen mellem Europa og Asien. Oxana er uddannet fra kunstakademiet i Nizhny Tagil i 1990 til 1995, en tid med store sociale forandringer i Rusland. Hendes afsluttende eksamen i 1995 var med temaet "Element Kvinde". I 1996 flyttede Oxana til Tyskland og hun bor i dag i Berlin med sin familie. I de senere år har hun deltaget i mange solo- og gruppeudstillinger i hele Europa. "Oxana Mahnacs billeder er præget af stærke karismatiske kvinder. Det virker som om deres karakterer træder ind i rummet og suger al opmærksomhed til sig. De dristige stærke farver, de udtryksfulde øjne og sensuelle munde er som en magnet for beskuerens opmærksomhed.” Citat: Angela Mahmoud Kunsthistoriker

Mette Melander er autodidakt billedkunstner. Hun maler med olie på lærred og når hun tegner er det som regel med oliebaserede farveblyanter. Mette Melander laver også ”Altered books”, hvor hun ændre gamle bøger til små kunstværker med tegninger, collager og klippe klistre m.m. - ”I mange år har jeg arbejdet på, at beherske det realistiske men de sidste 4-5 år har jeg arbejdet mig længere ind i surrealismen og symbolismen, da det altid har fascineret mig” fortæller Mette Melander. Hun er tydeligt inspireret af kunstnere som Dalí, Magritte og Kvium og kan godt lide at arbejde med et stærkt udtryk, stærke farver, det skøre og lidt dystre og dekadente.

Lene Juhler er fra Vejle. Lene har udstillet flere gange på Vejle Kunstmuseum bl. a. med separatudstillingen JOHANNE-CHRISTINE og installationsudstilling BARNETS STEMME. Lene er også medlem af Fyns Grafiske Værksted og er med i udstillingen DEN SORTE SKOLE som sidste blev vist på Brandts13 og som i år skal videre til Kastrupgård Samlingen. Lene har fået mange legater bl.a. et 6 ugers ophold på Nagoya University of Art i Japan fra Toyota-fonden.

Tine Secher er uddannet fra Danmarks Designskoles Institut for Unika med speciale i udsmykninger, farver og overflader. Hun arbejder med formgivning af genstande der ligger på kanten af at være brugsting. Tine arbejder i stentøjsler, som brændes til 1245 grader i el-ovn. Strømmen leveres af vindmøller.

Saku Santeri Heinonen finsk multikunstner er billedkunstner, teaterinstruktør, manuskriptforfatter, digter, musikker og sidst men ikke mindst professionel gourmetkok. Saku har udstillet på flere finske museer og gallerier, han har instrueret mere end 70 teaterforestillinger, han har skrevet 10 skuespil, han er en flittig klummeskribent og han få udgivet flere digtsamlinger. Sakus kunstfotos viser døde dyrekroppe, edderkopper på nøgne kvindebryster, hans oliemalerier handler ligeledes om nogle af de store eksistentielle spørgsmål i livet, død og erotik.

Max Jacobsen: ”Mine bronzeskulpturer fremkommer af tiden som er gået, livet som er levet, følelsen som er følt, diskussionen som er taget, regningen som er betalt, mennesker jeg kender, mennesker jeg ikke kender – Det er ganske enkelt ”her og nu” følelser og oplevelser, fastholdt i bronze. ”

Poul R. Weile er født i Nyborg i 1954 og uddannet på det fynske kunstakademi med afgang i 1984. Selvom han er uddannet billedhugger, har han i alle år arbejdet som interdisciplinær samtidskunstner, altid med nærhed, sansning og mellemmenneskelige dimensioner som fundament. Poul R. Weile er repræsenteret på flere forskellige museer og har mange skulpturer stående i offentligt rum. Hans arbejde er præget af en antiautoritær og umiddelbar tilgang til Kunsten.

Anne Brérot (f. 1962) er uddannet ved kunstakademiet Aix-en-Provence. Hun beskæftiger sig med landskab, figurmaleri og portrætter. Hun har udstillet bl.a. i Paris, Annecy, Metz og Lyon i Frankrig, men har også deltaget på internationale messer, såsom Art Karlsruhe i Tyskland, og The Affordable Art Fair i New-York og London. I nogle af Anne Brérots værker har hun benyttet genbrugsmaterialer bl.a. pap. Den specielle struktur fra pap giver malerierne en kant, et råt udtryk, som f.eks. ses i maleriet ”Les amis”.

Hanne Raunsmed det at male/tegne giver mig ny energi og ofte en bedre forståelse - og jeg håber, at nogle af billederne også kan give dig/jer et reflektionspuf - være med til at udfolde kreativiteten yderligere! Billederne må gerne bruges i forskellige sammenhænge - det kan være i en kreativ proces med lærende relationer eller som netværksdannelse. Ofte kan et indtryk være med til at skabe et aftryk, som sætter fantasien i gang - og tankerne på afveje. Så hyld pauserne og plej fantasien.

Beate Bendel er født i 1954 i Østberlin. Hun er keramiker og maler og har taget afgangseksamen hos den kendte tyske keramiker Hedvig Bollhagen. I 37 år har hun drevet sit eget keramikatelier, både før og efter Murens fald. Beate Bendel har altid arbejdet med en koloristisk og ekspressiv malestil i sin keramik, og det har naturligt ført hende videre til maleri på lærred, hvor hun især blev inspireret på et tre måneders arbejdsophold i Canada i 2004.

Rune Frederiksen er en finurlig brandmand og dykker der udover også maler og er billedhugger, hans små fisk er acryl og slikpapir på lærred.

Per Just maler og grafiker er uddannet på det Jydske Kunstakademi 1970-74 og havde sin debut på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1971. Per har udstillet værker på Randers Kunstmuseum, Vejle Kunstmuseum, Århus Amt, Ministeriernes Kunstforening, Christiansborg, Bohus Landting Gøteborg, Upsala Landsting. Per Just har udover at være udøvende kunstner tidligere undervist på Engelsholm kunsthøjskole. På udstillingen vil man kunne opleve hans unikke grafik, og der vil også være lejlighed til at opleve hans malerier.

Kirsten Schrøder er uddannet billedkunstlærer fra Haderslev Seminarium og Sønderborg Kunstskole. Desuden har hun deltage i kurser på Holbæk kunstskole og Århus Kunst Akademi. Kirsten Schrøder debuterede på KE 1998, KE 1999 og Påskeudstillingen 2000. Desuden udstiller Kirsten fast hos Åbenrå Kunsthandel. Kirsten underviste på Haderslev Kunstskole fra 2000 til 2015 i maleri.
 
1. Sommerudstilling 2017 i Galleri Korinth Vi holder den første af to sommergruppeudstillinger fra den 5.7 til 23.7 de deltagen kunstnere er: Inge Lindholm som er uddannet på Det Fynske Kunstakademi og er medlem af BKF og Sydfynske Kunstnere. Hun har desuden i mange år undervist børn og voksne i kreative fag i skoler og på højskoler. Krukken, dette basale husgeråd har været en del af menneskets tilværelse lige siden vi blev bofaste. I sin simpleste form et kar, med evnen til at rumme og tilberede mad. Utallige er de former, dette kar har antaget i forskellige kulturer, og endnu rigere de dekorationer, krukker altid er blevet forsynet med overalt på jorden, en rigdom, som udspringer det grundlæggende - at kunne rumme livet Jens Ramsing (født 1966) er billedkunstner og uddannet kunsthistoriker, foruden skribent ved Kunstavisen. Jens Ramsings billeder tager afsæt i den naturalistiske tradition og den klassiske ekspressionisme. Han interesserer sig især for portrættet, ansigtet og menneskeskikkelsen, nogle gange med en lille afstikker i landskabsmaleriet. Hans billeder er ikke portrætter i klassisk forstand, men kredser snarere om ansigtet som psykologisk landskab, ofte med udgangspunkt i billeder af ukendte personer fundet på de sociale medier. Kirsten Schrøder er uddannet billedkunstlærer fra Haderslev Seminarium og Sønderborg Kunstskole. Desuden har hun deltage i kurser på Holbæk kunstskole og Århus Kunst Akademi. Kirsten Schrøder debuterede på KE 1998, KE 1999 og Påskeudstillingen 2000. Desuden udstiller Kirsten fast hos Åbenrå Kunsthandel. Kirsten underviste på Haderslev Kunstskole fra 2000 til 2015 i maleri. Tom Petersen AKA Krudthuset Artwork har gennem hele sit arbejdende liv, haft fokus på æstetiske udtryksformer og kreativitet. Først som pædagog og siden som lektor i drama og teater. Tom har gennem en årrække fastholdt sin kreativitet og særlige udtryksmåde, som omrejsende gøgler med workshops, undervisning og optræden for mange, mange mennesker. Høvle, strygejern eller gamle skolæster udvikler sig til eventyrlige biler. Gamle redskaber og maskindele udvikler til fantasifulde ansigter og installationer. Hele og halve gamle dukker udvikler sig til værker der både kan vække glæde og afsky. Gamle elektriske maskiner, cigarpressere og smukke gamle blæseinstrumenter udvikler sig til fantastiske lamper. Dorthe Dencker skriver på sin hjemmeside: “I live in an arranged marriage. You see, I always knew that someday, I would marry the art. We flirted for more than 30 years. We were constantly on and off. But eight years ago, I took the last step.” Nu bor og arbejder Dorthe på Fejø hvor hun bl.a. laver nogle sindssyg flotte skulpturelle krukker i keramik som nu kan ses i galleriet. David Fox er en spændende engelsk/amerikansk kunstner, født i London i 1957. Der studerede han ved Wimbledon School of Art og på St. Martins School of Art. I 1980'erne flyttede han til New York og har boet og arbejdet der lige siden. David Fox er en visuel kunstner af postmoderne kunst. Hans medier er maleri, tegning, grafik, skulptur, og fotografering. Desuden skriver han teaterstykker, hvoraf to er blevet opført i New York. David Fox arbejder med mange temaer og stilarter, dog er den menneskelige figur central og man fornemmer lysten til at fortælle historier. Frank Fenriz er en af galleriets faste kunstnere der laver spændende skulpturer i bronze, støbt aluminium, Paperclay og andre materialer. Jette Nørskov smykkekunstner der laver unikke smykker af gammelt metal fra ure og lignende. Der er fernisering onsdag den 5.7 kl 16 hvor vi byder på lidt snacks og noget at drikke. Alle er velkommen. Udstillingen vil herefter være åben tirsdag til søndag fra 11-17 eller efter aftale. Sidste dag er 23.7 Venlig hilsen Torben Nebrot Jørgensen
 
Drømme, glatte og ru skrøbeligheder
Vi har fornøjelsen af at præsentere to Litauiske kunstnere Konstancija Dzimidaviciene og Rasa Dzimidaviciute Olesen, mor og datter.
Konstancija er født, bor og arbejder i Litauen. Hele sit voksenliv har hun arbejdet med ler. Hun er uddannet keramiker på Kunstakademiet i Kaunas (Litauen).
I over 30 år har Konstancija undervist i keramik på kunstskolen og samtidig været en flittig deltager i forskellige udstillinger, både nationalt og internationalt. I Litauen er hun kendt som en af de mest spændende keramikere og har fået flere udmærkelser. Konstancija blev kaldt en ”rolling stones”. Aldrig hviler på det opnåede og altid søgende efter nye måder at kommunikere på. Hun elsker at eksperimentere i sit ”laboratorium”. Hun arbejder med materialer som stentøj, porcelæn og ler af forskellige typer. Forskellige oxider og andre kemiske blandinger æltes i lermassen og glasurer fuldender værket. På den måde skaber hun kontraster i overfladen og strukturen. Konstancija´s seneste værker er skulpturer som handler om verdensorden, naturens cyklus, historiens og nutidens aftryk på individuelle bevidsthed. Konstancija´s unikke løsninger er kontraster mellem massive og lette, glatte og ru, stærke og sarte udtryk.
Værkerne fungerer både i en moderne indretning og eller i uderummet, haven eller gårdhaven.
Rasa er født i 1969 i Litauen. Hun er uddannet i læderkunst i Litauen og på Tallinn Akademiet i Estland. Ægteskabet bragte hende til Danmark, hvor hun begyndte at udstille sine tegninger i 2010.

Rasa arbejder med olie- og akrylmaling, tusch, blyant, vandfarver, farveblyanter på papir og masonit plader. Tegningerne domineres af sort-hvid, og farverne bruges til at forstærke ideen. Billederne er figurative og meget detaljerede. Hendes malerier en realistisk. Rasa bruger lang tid til at gennemtænke ideerne. Nogle gange kommer det dog pludseligt og billedet skabes på få dage. Andre gange går der op til et år før ideen når et færdigt resultat.
Inspirationen henter hun fra hverdagen, et ordsprog, et sigende udtryk, eventyr, bibelske tekster og brudstykker fra pop- og rocksange kan blive til starten på et billede. Hverdagen” med de let genkendelige menneskers drømme og underbevidsthed udtrykker hun gennem symboler, metaforer og allegorier. Det bruger hun til at fortælle nye historier om livets skrøbelighed, troen, lykken, synderne, kærligheden og alle de andre store livsområder.
Fernisering lørdag den 17.juni kl. Kl 14,00
Hvor du/I udover at opleve de smukke kunstværker, vil få mulighed for at hilse på Rasa og få en snak med Rasa om tilblivelse af hendes værker. Vi byde selvfølelig også på snacks og lidt at drikke.
Udstillingen er åben fredag fra 13-17 og lørdag/søndag fra 11-17 eller efter aftale. Sidste dag er søndag den 2.juli.
 
Steffen Kindt 
Invitation til udstillingen ”Dameben og hestekræfter” – Pop-Art Da Steffen Kindt blev optaget på "Kunstnernes Efterårsudstilling", så skrev Frederik Lindskov, Bestyrelsesformand, KE: "Enhver der får værker igennem censureringen, kan med rette kalde sig for kunstner, for panelet er som repræsentant for kunstscenen netop et velkvalificeret fællesskab." Nu er det dog ikke sådan at Steffen Kindt går rundt og kalder sig kunstner, tværtom. han går stille med døren. Hans indstilling er den, at hans billeder skal tale for sig selv. Steffen Kindt, der er født i Berlin, har fået sin uddannelse på kunstskolen i Hamburg. Efter 8 semestre på skolen arbejdede han på forskellige internationale reklamebureauer som ArtDirector og kom i 70´erne til København, hvor han var med til at præge det danske reklamebillede. Han visualiserede mange reklamekampagner internationale såvel nationale. Men da digitalisering vandt mere og mere frem, besluttede han sig at videreføre sin visuelle kunnen. Han begyndte at male, og fik sin første offentlige udstilling i 1989. Derefter ventede mange udstillinger forude og indtil i dag har Steffen Kindt udstillet blandt andet i Skandinavien, Tyskland, England, Frankrig og Holland. Som highlights kan nævnes Kunstnernes Efterårsudstilling, Kunstnernes Påskeudstilling, Nordisk Salon i Helsingborg, Forum für Kunst und Architektur i Essen, No Barking Art Biennale i London, og Berliner Liste i Berlin. Han har yderligere kørt land og rige rundt for at udstille hos mange af landets forskellige kunstforeninger. Når man kigger på Kindts malerier, må man erkende at hans kunst ligger tæt op ad det, som enhver ArtDirector med respekt for sig selv, skal kunne, nemlig at visualisere tanker og ideer, så de kan sælges. Hvad Steffen Kindts arbejdsteknik angår, så starter han altid med en visuel idé som han laver 10 til 15 skitser af, som han så reducerer og komprimerer indtil de er klar til at komme på lærredet. Hans motiver er for det meste kvinder, men de er så reducerede, at de forekommer helt anonyme. De synes at komme fra reklamer - ud fra en perfekt verden, hvor alt er smukt, og hvor mennesker er smukke. Billederne viser altid uddrag af figurer, som om en fotograf har "skudt" modellen midt i en bevægelse, så man nemt får indtrykket af, at bag udsnittet ligger der en historie eller sågar en film. Men hemmeligheden bag billederne er, at beskueren er sat i rollen som voyeur. Der er fernisering lørdag den 27.maj kl. Kl 14, hvor det udover at opleve de smukke kvinder, motorcykler og biler, vil være mulighed for at hilse på kunstneren og få en snak med ham om tilblivelse af værkerne. Der vil både være malerier og grafik at købe. Ud over kunst vil vi også byde på snacks og lidt at drikke. Udstillingen er åben fredag fra 13-17 og lørdag/søndag fra 11-17 eller efter aftale. Sidste dag er søndag den 11.juni På gensyn i Galleri Korinth, Reventlowsvej 15, Korinth, 5600 Faaborg. 
 
Camilla Mortensen og Maria Lindegaard
Invitation til udstilling med fotokunst og surrealistiske skulpturer

Galleri Korinth byder igen på en spændende udstilling med fotograf Camilla Mortensen og billedkunstner og keramiker Maria Lindegaard.

Maria Lindegaard tog i 2004 grundforløbet på pottemager uddannelsen i Sønderborg, efterfølgende kom hun ind på Århus kunstakademiets keramiske linje. Hun har siden taget en professionsbachelor i pædagogik som supplement til hendes kunsthåndværksfag og er nu ansat som billedkunstlærer hos Aalborg Kulturskole.

Maria er født 1986 og opvokset på Amager og er nu bosat i Aalborg.

”De seneste år har jeg primært arbejdet skulpturelt surrealistisk med keramikken, og værkerne optræder ofte i fabeldyrskikkelser. Siden barnsben har tegningen og maleriet fuldt mig, hvilket betyder at jeg er aktiv med flere materialer end blot keramikken, og jeg putter en stor mængde energi og perfektionisme i at mester dem alle. Jeg udtrykker mig i kunsten fordi form og billeder for mig siger mere end ord. Mine værker er som min dagbog og de giver mig et rum, hvor mit sind og tanker får plads til at udfolde og udtrykke sig, og dermed bliver mit indre min inspirationskilde. Når man træder ind i mit univers vil beskueren blive mødt af modpoler eller kontraster såsom: død/liv, makabert/skønhed, løgn/sandhed, fantasi/virkelighed, svigt/trykhed mm..

Mine værker bliver en symbolform for mit liv, og hvad der er virkelighed, ønsker og fantasi for mig.” udtaler Maria Lindegaard.

Camilla Mortensen er uddannet fotograf fra fotografskolen i Viborg i 2001.

Camilla er fascineret af fotografiets mange ansigter - blander modefotografi med drømme og natur, hun har rejst i mere end 10 år som modefotograf i hele verden. Camilla elsker at fotografer og lave billeder hvor godt håndværk og fantasi mødes og smelter sammen.

Hun er bosat i Odense med mand og børn.

Der er fernisering lørdag den 6.maj kl. Kl 14, hvor det udover at opleve de smukke fotografier og keramiske skulpturer, vil det være muligt at hilse på kunstnerne og få en snak med dem om tilblivelse af udstillingen.
 
 
Poul R Weile og Beate Bendel
Vi vil gerne præsentere Beate Bendel og Poul R. Weile I Galleri Korinth glæder vi os til at vise arbejder fra de sidste års produktion af de to kunstnere, tyske Beate Bendel og fynske Poul R. Weile. Vi viser keramiske skulpturer, collager og maleri af begge kunstnere.
Udstillingen løber fra d. 8. april til d. 30. april med fernisering d. 8. April kl 14.
Beate Bendel er født i 1954 i Østberlin. Hun er keramiker og maler og har taget afgangseksamen hos den kendte tyske keramiker Hedvig Bollhagen. I 37 år har hun drevet sit eget keramikatelier, både før og efter Murens fald.
Beate Bendel har altid arbejdet med en koloristisk og ekspressiv malestil i sin keramik, og det har naturligt ført hende videre til maleri på lærred, hvor hun især blev inspireret på et tre måneders arbejdsophold i Canada i 2004.   
Poul R. Weile er født i Nyborg i 1954 og uddannet på det fynske kunstakademi med afgang i 1984. Selvom han er uddannet billedhugger, har han i alle år arbejdet som interdisciplinær samtidskunstner, altid med nærhed, sansning og mellemmenneskelige dimensioner som fundament.
Poul R. Weile er repræsenteret på flere forskellige museer og har mange skulpturer stående i offentligt rum. Hans arbejde er præget af en antiautoritær og umiddelbar tilgang til Kunsten.  
Performance og fællesudstillinger De to kunstnere mødtes i 2011 i Berlin og har siden udviklet et tæt samarbejde omkring performance og fælles udstillinger.
De har sammen rejst i Europa og Asien og deltaget i flere performance-festivaler. Deres performances tager udgangspunkt i 1920ernes Dada og Fluxus-bevægelsen i 1960erne og sætter simple dagligdags handlinger ind i en social og filosofisk kontekst.
Samarbejde med Tobaksgården i Assens Til kunstdagen i Assens viser Beate Bendel og Poul R. Weile en sammenhængende installation af forskellige arbejder under fællestitlen “Når Stilheden er forbi, sænker Roen sig”.
Der bliver udstillet værker fra tegning over maleri til installation og video, opbygget som et dekonstrueret “zuhause”.  
Fernisering Udstillingen hos Galleri Korinth åbner med en fernisering d. 8. April kl 14.
Her vil originalskitsen til The People’s Princess, Poul R. Weiles forslag til en rytterstatue af Lady Diana, blive præsenteret. Projektet kan ses på www.thepeoplesprincess.com.
 
Holger Klintholm 59 år Magister i morskabslitteratur

Erfaring med: Familie Selvforsyning Biografdrift Langbue Antikvarboghandel Mikroforlag Spoken Word Undervisning (produktionsskole og VUC) Installationskunst En del af Kunsthal ULYS Medlem af ølklubben ÖLMÖTET Tidligere bestyrelsesmedlem af Glamsbjerg Friluftsbads Venner
Udstillingsaktiviteter:
Galleri Illios, Fensten (gruppeudstilling med Mangfoldigheden)
Ridehuset i Aarhus (i forbindelse med Antikvarisk Bogfest)
Musikhuset i Esbjerg (i forbindelse med Ribe Antikvariats Bogudsalg)
Flygtningekunst – Kunsthal ULYS – Odense Havn (med Lars Mikkes)
GOLEM NIGHT – Kulturmaskinen (inviteret af Ras Bolding)
Studenterhuset Odense (ULYS generalforsamling)
ULYS #3 – Kunsthal ULYS – Odense Havn (flere udstillere)
Polymeren i Aarslev (med Alex Mørch, Lars Mikkes, Mikala Valeur)
Planlagt: Skolerne i Oure – landart installation – forår 2017invitation til ArtistTalk

med lene juhler

om hendes udstilling

"AT VANDRE PÅ TÅGESTIER" - "ALONG THE MISTY PATH"

”Når tillid overtager egoet. Det var den titel Kunstfotograf Britta Egebjerg og jeg skabte i vores samarbejde, hvor vi besluttede ikke mere at være grådige, bange og passe på, men hvor formålet er at give vores viden videre, hjælpe hinanden som kunstnere, bakke kunstnerne op, give adresser, netværk og teknikker videre med tillid til at vi får lige så meget igen.

Vores erfaring viser at det giver så meget tilbage. Når jeg maler er processen det allervigtigste, det færdige værk kan jeg ikke genkende, processen har skabt et nyt værk som jeg lige skal vænne mig til. Jeg elsker processen at stå i ingenmandsland uden kontrol. Det er voldsomt og smukt.” siger Lene Juhler.

Søndag den 12. februar kl 14 er Lene Juhler tilbage i Galleri Korinth til en artist talk hvor hun vil fortælle om sig skabertrang og hvor det det vil være muligt at stille spørgsmål til hende.

Udstillingen kan også ses fredage, lørdage og søndage fra kl 11-17 med sidste dag søndag den 12.februar til kl 17 eller efter aftale.

På gensyn i Galleri Korinth, Reventlowsvej 15, Korinth, 5600 Faaborg. Yderligere oplysninger telefon 4240 3201.

Venlig hilsen Torben Nebrot Jørgensen

 

invitation til udstillingen

"AT VANDRE PÅ TÅGESTIER" - "ALONG THE MISTY PATH"

Vi er meget stolte af at kunne præsentere vores næste kunstner Lene Juhler fra Vejle. Lene har udstillet flere gange på Vejle Kunstmuseum med separatudstillingen JOHANNE-CHRISTINE og installationsudstilling BARNETS STEMME. Lene er også medlem af Fyns Grafiske Værksted og er med i udstillingen DEN SORTE SKOLE som sidste blev vist på Brandts13 og som i år skal videre til Kastrupgård Samlingen. Lene har fået mange legater bl.a. et 6 ugers ophold på Nagoya University af Art i Japan fra Toyota-fonden.
 
Vi vil overlade ordet til kunsthistoriker og forfatter Mikkel Harris Carlsen:
”ALTINGS RUM Med udstillingen ”at vandre på tågestier” præsenteres værker fra de seneste 5 år af Lene Juhlers kunstneriske virke. Efter i en årrække at have dyrket det monokrone og nedtonede, har kunstneren genforelsket sig i det farvestærke udtryk. Flere af de nye værker er malet oven på ældre, og som i en pergamentrulle skimtes de gamle malerier igennem motivernes lag, nogle gange i mindre udsnit, andre gange i hele figurer.
 
Hvis man skal presse Lene Juhler ind i en etableret isme, ville jeg placere hende i symbolismen. Her får intuitioner, stemninger og visioner et ydre udtryk i en blanding af klarhed og gåde. Jeg tænker selv på Lenes billeder som drømme, de giver mig en følelse af at være ved at vågne, de synes ligesom visse drømme at rumme en betydning, som er på samme tid luftig og altafgørende.
 
I sin helhed opleves udstillingen som en billedsymfoni af variationer. Johanne Christine, den hvide dame, går igen fra en tidligere billedserie. Ovale former, som kan være nødder eller kokoner, falder som en livgivende regnbyge. Et barn hænger fra en stang som en luftakrobat med fødderne dinglende i det tomme rum – mulighedernes uendelighed måske? Pigtrådsagtige linjer minder os om de begrænsninger, tilværelsen sætter op, og viljen bryder ned. Hverdagsfænomener som vasketøj og møbler får i Lene Juhlers visuelle kalejdoskop en signifikans som de enkle, men nøje udvalgte elementer i en byzantinsk ikon.
 
Den symbolsvangre og allestedsnærværende ravn er på det nærmeste blevet en signatur i de nyeste værker, som en forankring i motivernes spindelvævsfine beskaffenhed. Ravnen opfattes traditionelt som en budbringer i myter og religiøse fortællinger, en forsikring om en åndelig dimension og tilstedeværelse – og paradoksalt nok det mest fysiske i Lene Juhlers billeder. Den hellige Benedikt af Nurcia modtog besøg af en ravn, der holdt ham med selskab, da han levede i en hule. Omvendt sendte Noa en ravn ud for at søge land efter syndfloden. Den vendte som bekendt tilbage med uforrettet sag, mens duen havde mere held med sig.
 
I Lene Juhlers drømmende og visionære univers kan det tilsvarende være svært at finde fast grund under fødderne, man vandrer på tågestriber og luftstrømme, det materielles tyngde er ophævet, sindet er sat fri til at rejse og drømme.”
 
Vi håber at se rigtig mange lørdag den 28.januar kl. 14 til fernisering hvor det vil være muligt at hilse på Lene Juhler og få en snak med hende om tilblivelse af udstillingen.
 
Ud over kunst vil vi også byde på snacks og lidt at drikke. Udstillingen er åben fredag-lørdag og søndag fra 11-17 og sidste dag er søndag den 12.februar.
 
På gensyn i Galleri Korinth, Reventlowsvej 15, Korinth, 5600 Faaborg.
Yderligere oplysninger telefon 4240 3201.
 
Venlig hilsen Torben Nebrot Jørgensen  
Invitation til udstillingen

Hydro-dybning, stencils, collage, tape og pensel ……….

Galleri Korinth har fornøjelse at præsentere

”Hydrodeepism”………….

en udstilling af den filippinske kunstner Bong Delfins værker, udført med integration af de forskellige teknikker såsom hydro-dypning, stencils, collage, tape og pensel. Det er kunstnerens idé til hvordan en 21. århundrede moderne kunstner kan udvikle kunstneriske måder der kan repræsentere sin generation, i en moderne verden af ​​internet og sociale medier. "Hydrodeepism" (hydro dyb isme) er en kunstnerisk metode og et begreb udtænkt af kunstneren Bong Delfin, inspireret af "hydro dyppe", der er en traditionel grafisk teknik, bedre kendt som marmorering. Hvirvlende, vand overførsel ….. en metode der har været brugt i tusinde år. I Japan og Tyrkiet kaldet "Suminagashi" . Bong Delfin er en moderne filippinsk kunstner med base i Europa. Han er født på øen Mindanao i 1982 i en arbejderfamilie. De kunstneriske udfoldelser startede da han som 7årig brugte sit talent på at kopierede billeder fra tegneserier. Da han var 13 år lærte han teknikken med silketryk på T-shirt, hvilket blev en måde at tjene penge til en uddannelse som Industrial Engineering. Han udviklede egne designs af T-shirt inspireret af ”Punkrock” og ”Skateboardkulturen”, en inspiration der fortsat kan anes i hans værker. På jagt efter bedre muligheder i livet, flyttede han i 2011 til Danmark for at arbejde som au pair. Her opdagede hans værtsfamilie hans talent og støttede ham i at forfølge sin interesse for kunsten. I 2013 modtog Bong prisen som ​​årets kunstner i en International Art Festival i Kerteminde. Dette gav ham mulighed for at forfølge sin interesse for kunst. Han begyndte på kunstskole i Odense. Bong har gennem hårdt arbejde og engagement udviklet sit talent og har vundet anerkendelse, han er blevet inviteret til at udstille sin kunst i Gallerier og ved andre kunstneriske arrangementer, i Danmark, Sverige og Tyskland. Han bor i øjeblikket i Madrid hvor han fortsætter med at eksponere sig selv på den europæiske kunstscene og udvikle sine talenter. Aktuelt er Bong Delfin, udover at udvikle sin særlige teknik "Hydrodeepism", forfatter og idemand bag "Dream Weaver Project", der er en kunst-ikke-krig fortalervirksomhed og kunstnerisk platform, der hjælper de lokale kunstnere og øge den moderne kunstscene i hans region i SOCCSKSARGEN, Filippinerne.

Vi holder fernisering lørdag den 12.11 kl 14.00 hvor vi som sædvanlig byder på lidt godt at spise og drikke. Udstillingen vare til den 27.11 og er åben torsdag fra 16-20 og lørdag/søndag fra 11-17.

På gensyn i Galleri Korinth, Reventlowsvej 15, Korinth, 5600 Faaborg Venlig hilsen Torben Nebrot Jørgensen 
invitation til

UDSTILLINGEN ”EVERY THING IS…….”

Fotografi, landskaber, farver, sort/hvid

Galleri Korinth har fornøjelsen at præsentere den svenske mesterfotograf Stellan Karlsson og hans natur- og landskabsbilleder.

Stellan Karlsson blev født i 1952 i Växjö, han ønsker det usminkede og rene. Stellans billeder indeholder både lys og mørke og der er ofte en dramatisk atmosfære i hans billeder. Stellan har arbejdet med de fleste genrer med hensyn til foto, fra dokumentarfilm til reklamer. I de seneste år har Stellan hovedsagelig helliget sig til landskabsfotografering, primært i de sydlige dele af Sverige, dvs. Skåne, især Österlen, hvor de åbne landskab breder sig, og lyset er allestedsnærværende, men han har også fotograferet på Færøerne og Danmark.

Stellan arbejde gerne ved havet på grund af lyset og det drama det skaber pga. vejrets hutige skift. Han vender ofte tilbage til de samme steder for at finde et bedre lys, eller at fotografere emnet på et andet tidspunkt af året. Stellan jagter et billede i lang tid, før de tre komponenter: lys, komposition og følelse er som han ønsker.

”Jeg fotograferer fordi jeg ønsker at viderebringe noget til mig selv. Det handler om at bringe mine egne følelser snarere end en andens”.

"Stellan Karlsson motiver er tidløse og balancer mellem virkelighed og fantasi. I sine sort-hvide fotografier lader Stellan mennesker og miljøer opløses. Virkeligheden er ved at forsvinde. Du føler eksistens afhængig af tilfældigheder, den ubønhørlige march af tid og hukommelse upålidelighed. Hvad var det, skete den anden dag eller det andet år? Var det bare en drøm? Ja, du kan tænke på, mens du ser Stellan Karlsson fotografier. "

Rolf Ljung / Östra Småland

Vi holder fernisering lørdag den 15.10 kl 14.00 hvor vi som sædvanlig byder på lidt godt at spise og drikke. Udstillingen vare til den 6.11 og er åben torsdag fra 16-20 og lørdag/søndag fra 11-17. På gensyn i Galleri Korinth, Reventlowsvej 15, Korinth, 5600 Faaborg Venlig hilsen Torben Nebrot Jørgensen

 
 
EN KORINTHER VENDER HJEM

Brynhild Bøtker Eriksen (tidligere Mogensen) forlod Korinth efter studentereksamen i 1965 for at tilbringe et år som au pair i London og har siden opholdet der boet og arbejdet i det midtjyske.

Nu er hun snart tilbage i Korinth for en kort bemærkning med en bagage af mange malerier, som hun udstiller i Galleri Korinth, Snedker Hansens gamle værksted og bolig. Brynhild er i 1969 uddannet lærer fra Silkeborg Seminarium og har siden sin dimission fra seminariet været ansat som lærer i folkeskolen og senere som souschef og afdelingsleder i Herning Ungdomsskole. I 2007 valgte hun at gå på efterløn.

En interesse for kunst, som hun i løbet af sit arbejdsliv ikke havde haft tid til at beskæftige sig med, skulle nu afprøves, og det blev i første omgang til en uddannelse som brodøse i frit broderi, som hun i løbet af 3 år tilegnede sig med hjælp fra en dygtig og inspirerende læremester, Bettina Andersen, som selv er en dygtig brodøse og har skrevet flere bøger om frit broderi. Uddannelsen til brodøse (afsluttet i 2009 i Kerteminde) blev startskuddet til mange kreative eksperimenter indenfor broderi, maleri (akryl, såvel som olie og akvarel), collage samt forskellige former for tryk og fotooverføring.

Brynhild tilstræber i sin kunst en vis stoflighed og ser en stor udfordring i naturens strukturer i såvel smukke som slidte overflader som f.eks. i gamle stenmure, forfaldne plankeværker eller afskallede træstammer. Brynhild eksperimenterer meget i sin kunst. Således anvender hun ud over lærreder, akryl-/oliemaling og pensler flere forskellige andre materialer og teknikker for at opnå spændende resultater. Det være sig frit broderi, papirstøbning, monoprints og fotooverføring ved hjælp af forskellige metoder. Motiverne hentet fra naturens mangfoldighed har fået et tvist af noget abstrakt og hun tager også udgangspunkt i digte og fotos og således tilføjer sine værker en vis symbolik.

Brynhild har udstillet mange steder bl.a. på Banegården i Åbenrå og på Skjern Gl. Mølle og hun har fået værker antaget på flere censurerede udstillinger bl.a. på Kulturellen i Herning, på Limfjordens Censurerede Udstilling på Gimsinghoved og på den censurerede udstilling ”INSIDE” på KUNSTPAKHUSET i Ikast.

Både, viskestykker og kuverter……….

Gensyn med kendt kvidelig kunstners mangfoldighed
Galleri Korinth har den store fornøjelse at byde indenfor til en udstilling med væver, maler, grafiker, pilefletter og meget mere Annette Holdensen der er født i 1934.

Hun er medlem af Kunstnersamfundet, Den Gyldne og Den fynske Forårsudstilling.

Galleriet viser en række af Annettes værker fra de sidste godt 20 år, bl.a. vil en del af hendes 70 både, som hun lavede i forbindelse med hendes 60 års fødselsdag i 94-95, blive vist. Det store projekt med 70 både, udført over skeletter i træ eller metal og beklædt med alle hånde organiske materialer. Denne idé havde været på vej ganske længe, men fik næring af en gave fra kolleger og venner over hele Danmark, der i forbindelse med hendes 60-års fødselsdag i 1994 havde samlet penge ind til en udstilling og en rejse som tak for hendes indsats i kunstnergruppen Flash 1984-90, Fynske Kunsthåndværkere fra 1972 og senest kunstnersammenslutningen Den Gyldne Orgeltone i Nordisk Kunst fra 1991.

Vi viser også en del af hendes broderede værker og bemalede kuverter, flettede kurve samt malede billeder og den sidste nye grafik vil blive vist.

Annette Holdensen har siden hendes debut deltaget i et væld af udstillinger i Danmark og i udlandet, ligesom hun har haft flere markante separatudstillinger, på Kunstindustrimuseet 1972, 1979 og 1987, på Vejle Kunstmuseum 1974 og på Esbjerg Kunstmuseum 1988. Desuden har hun været censor ved Charlottenborgs Forårsudstilling og Kunstnernes Efterårsudstilling. Hun har modtaget en række legater og hædersbevisninger, bl.a. stipendier fra Statens Kunstfond, Ole Haslunds Kunstfond 1990, Dronning Ingrids Romerske Fond 1993, Fyns Amts Kunstpris 1997 og Anne Marie Telmányis Legat 1998.

Et særkende ved Annette Holdensen har været hendes respekt for kolleger og studerende. Hun har været en person, som mange har søgt for at få råd og vejledning. Nogle har boet hos hende i længere perioder for at arbejde med deres egne ting eller for at assistere ved hendes store projekter. Andre har søgt hende i forbindelse med hendes undervisning på Det Jyske Kunstakademi 1982-87, på Kunsthåndværkerskolen i Kolding 1985-86 eller på Statens Høgskole for Design og Kunsthåndværk i Bergen, Norge, 1994. Hos Annette Holdensen har husfliden, kunsthåndværket og kunsten været hinandens nødvendige forudsætninger og derfor tæt forbundne, uden smålighed eller snobberi.

Annette Holdensen er en af vores dygtigste grafikere hvor hun bl.a. bruger en simpel men effektiv teknik collografi hvor man ridser i papstykker, der så trykkes som højtryk.

Hun har i de sidste mange vintre tilbragt 3 måneder i Mirleft i Marokko, hvor hun bor til leje i et lerklinet hus. Her trykker hun bl.a. sammen med unge marokkanske venner. Hun har bl.a. trykt nogle grafiske fisk i Marokko.

Annette Holdensen kører selv til Marokko i egen bil. Vi håber at se rigtig mange torsdag den 25. august kl 19 til fernisering, hvor Annette Holdensen vil være tilstede.

Ud over kunst også vil byde på chocolade, kaffe og et glas portvin.

Udstillingen varer til den 25.9 og har åbent torsdag fra 16-20 og lørdag-søndag kl 11-17.

bedste hilsner

Galleri Korinth

Torben Nebrot
Farverige Frauen

Vi er stolte af at kunne præsentere en international kunstner nemlig den russisk/tyske kunstner Oxana Mahnac.
Hun blev født i 1970 i Nizhny Tagil, en stor industriby i Ural og hvor hun voksede op på grænsen mellem Europa og Asien.
Oxana Mahnac er uddannet fra kunstakademiet i Nizhny Tagil i 1990 til 1995, en tid med store sociale forandringer i Rusland. Hendes afsluttende eksamen i 1995 var med temaet "Element Kvinde".
Da kunstakademiet fejrede sit 50 års jubilæum i 2009 blev Oxana Mahnac nævnt som en af de bedste studerende i historien.
I 1996 flyttede Oxana til Tyskland og hun bor i dag i Berlinmed sin familie. I de senere år har hun deltaget i mange solo- og gruppeudstillinger i hele Europa. Ud over de maleri og grafik er hun også illustrator og i 2012 har hun illustreret og designet en digtsamling af den tyske digter Daniela Lindemann.
"Oxana Mahnacs billeder er præget af stærke karismatiske kvinder. Det virker som om deres karakterer træder ind i rummet og suger al opmærksomhed til sig. De dristige stærke farver, de udtryksfulde øjne og sensuelle munde er som en magnet for beskuerens opmærksomhed.”
Angela Mahmoud Kunsthistoriker
Vi håber at se rigtig mange lørdag den 6. august kl 14 til fernisering, hvor Oxana Mahnac også vil være tilstede.
Ud over kunst også vil byde på snacks og lidt at drikke.
Udstillingen varer til den 19.8 og har åbent tirsdag – fredag kl 13-17 og lørdag og søndag kl 11-17.
På gensyn i Galleri Korinth, Reventlowsvej 15, Korinth, 5600 Faaborg
Venlig hilsen Nancy Bech & Torben Nebrot Jørgensen
MAD DOGS AND AN ENGLISHMANN


Vi er meget stolte af at præsentere vores sommerudstilling med fire spændende kunstnere: David Fox, Niels Willum, Dorthe Dencker og Anne Brérot.

David Fox er en spændende engelsk/amerikansk kunstner, født i London i 1957. Der studerede han ved Wimbledon School of Art og på St. Martins School of Art. I 1980'erne flyttede han til New York og har boet og arbejdet der lige siden.
David Fox er en visuel kunstner af postmoderne kunst. Hans medier er maleri, tegning, grafik, skulptur, og fotografering. Desuden skriver han teaterstykker, hvoraf to er blevet opført i New York. David Fox arbejder med mange temaer og stilarter, dog er den menneskelige figur central og man fornemmer lysten til at fortælle historier.

Igen er vi stolte af at kunne vise nye værker af Niels Willum som er uddannet tegner, maler og skulptør fra Kunsthåndværkerskolen i Kolding. Niels Willum er 56 år, bor og arbejder lidt nord for Ebeltoft på Djursland.
Hans motivverden tager udgangspunkt i religiøse og seksuelle temaer – ofte sat i en historisk ramme. Voluminøse kvinder, groteske kroppe, dyrefigurer, kors og forsamlinger af mennesker hører til yndlingsmotiverne.

Billedhugger og modellør Dorthe Dencker er debutant i gallerisammenhæng. Hun præsenterer en eksklusiv serie af spændende alternativt modellerede krukker til udstillingen i Galleri Korinth. Dorthe Dencker er meget eksperimenterende og har bl.a. udstillet på KS 2015. Hun er 52 år, uddannet på Aarhus Kunstakademi og har senere gået hos skulptør og bronzestøber Thomas Andersson samt senest John Olsen, Fyn. Hun bor og arbejder med kunst på fuldtid på Fejø.

I samarbejdede med Gallerie Rasmus har vi også fornøjelsen at præsentere grafik af Anne Brérot.
Hun er uddannet ved kunstakademiet i Aix-en-Provence og har i mere end tyve år udstillet i Paris, Annecy, Metz og Lyon og har deltaget i flere internationale kunstmesser.
Anne Brérot dyrker landskabs- og figurmaleriet. Hun er 54 år, bor og arbejder i Lyon, Frankrig.

Ferniseringen af denne spændende udstilling er onsdag den 13.juli kl 19
Udstillingen varer til den 3.august og har åbent tirsdag-fredag kl 13-17 lørdag-søndag kl 11-17.
(Der er dog lukket tirsdag den 19.juli.)

På gensyn i Galleri Korinth, Reventlowsvej 15, Korinth, 5600 Faaborg
Yderligere oplysninger: Torben Nebrot Jørgensen, tlf.: 42 40 32 01
Venlig hilsen
Nancy Bech & Torben Nebrot Jørgensen
Den Sorte Skole i Korinth

Vi glæder os over, at kunne byde velkommen til to dygtige fynske grafikere Trine Anderschou og Line Eskestad som begge er uddannet på det Fynske Kunstakademi og er begge medlem af BKF og Fyns Grafiske Værksted.

Begge kunstnere har udstillet på museer, kunsthaller og gallerier i både Danmark og udlandet. Senest har begge kunstnere udstillet på Kunstcenter Silkeborg Bad og i Den Sorte Skole på Brandt13. De har i mange år trykt spændende og finurlige grafiske værker med dyr, mennesker og huse som kan ses på udstillingen.

Vi håber at se rigtig mange fredag den 24. juni kl 16 til fernisering, hvor det vil være muligt at hilse på begge kunstnere.

Ud over kunst også vil byde på snacks og lidt at drikke.

Udstillingen varer til den 10.juli og har åbent tirsdag – fredag kl 13-17 og lørdag og søndag kl 11-17.
Det vil også være muligt at træffe Trine Anderschou i galleriet lørdag den 2.juli hvor hun passer udstillingen.
Poul Lee
Intensitet…..

Vi er meget stolte af at kunne præsentere vores næste kunstner Poul Lee, der er autodidakt kunstmaler - han har rejst, opsøgt og set kunst i Europa siden 1975.

Poul Lee har modtaget talrige priser og legater herunder bl.a. Det Store Bolsjelegat på 50 øre i 1957 og Statens Kunstfonds arbejdslegat. Poul Lee har gæsteudstillet på Sammenslutningen Den Frie Udstilling og har udstillet på Charlottenborg og i udlandet - både på museer, kunsthaller og gallerier og nu er turen kommet til hans hjemby Korinth hvor vi har fornøjelsen i Galleri Korinth.

Poul Lee har bl.a. udstillet sammen med John Olsen og Lars Abrahamsen. Poul Lee er medlem af ”Den Fynske Forårsudstilling” og B.K.F.
Poul Lee har udført udsmykninger og solgt til mange offentlige institutioner og til private.

Han har udført illustrationer til 'Højsangen' og malerier på 9 cd-covers, med musik af den russiske komponist Rodion Shchedrin.

Poul Lee har udført tegninger og digte på talrige offentlige toiletter landet over og sidst men ikke mindst har Poul Lee fået megen ros af sin mor.

Preben Winther, forfatter og kunstkritiker skrev i www.kunstavisen.dk: ”Stoflighed, dybde, intensitet Poul Lees malerier ligner ikke noget andet i dansk kunst, men skal man søge ligesindede med hensyn til kunstnerisk styrke, må navne som Anders Kirkegaard og Hans Christian Rylander være et par gode bud. Også her bør beskueren tage sig tid foran de enkelte værker, hvoraf nogle er endog meget store. Lad være med at søge entydige fortolkninger, endsige løsninger på, hvad der udfolder sig i dem. De er regulært fantastiske”.

Vi håber at se rigtig mange lørdag den 4. juni kl 14 til fernisering, hvor Poul Lee bl.a. viser 5-6 sprit nye værker som ikke tidligere har været udstilling. Ud over kunst også vil byde på snacks og lidt at drikke. Udstillingen varer til den 19.6 og har åbent tirsdag – fredag kl 13-17 og lørdag og søndag kl 11-17.

Desuden vil der under Korinth Kulturdage lørdag 18.6 kl 13-14 blive en kunstner snak hvor Poul Lee vil fortælle om sine værker og sit virke som kunstner.
 
 
Saku Santeri Heinonen
Æstetik, døde dyr og blottede bryster.

Den finske multikunstner, Saku Santéri Heinonen udstiller kunstfotos og malerier i Galleri Korinth i maj måned, udstilling åbner lørdag den 7.maj kl 16.00.

Jeg kender Saku Santéri Heinonen fra udstilling i forbindelse med foreningen Norden’s 70 års fødselsdag sidste år, hvor man kunne opleve hans spændende kunstfoto i Bryggergården i Faaborg.

Saku Santéri Heinonen er professionel billedkunstner, teaterinstruktør, manuskriptforfatter, digter, musikker og sidst men ikke mindst professionel gourmetkok.

Saku Santéri Heinonen har udstillet på flere finske museer og gallerier, han har instrueret mere end 70 teater forestillinger, han har skrevet 10 skuespil, han er en flittig klummeskribent og han få udgivet flere digtsamlinger. Så man må sige at Saku er en multikunstner.

Saku Santéri Heinonens kunstfotos viser døde dyrekroppe, edderkopper på nøgne kvindebryster, hans oliemalerier handler ligeledes om nogle af de store eksistentielle spørgsmål i livet, død og erotik.

Fernisering er lørdag d.7. maj kl.16.00, som noget nyt er der mulighed for at melde sig til spisning efter ferniseringen. Menuen står på kaninragout og en vegetarret, der serveres et glas vin hertil, hele herligheden kan man få for 100kr.

Tilmelding er nødvendig til torben@nebrot.dk eller 42403201.

Vi håber at se rigtig mange til ferniseringen og at vores nye tiltag med mulighed for spisning efterfølgende også bliver taget godt imod. Udstillingen varer til den 29.maj og har åbent fredag kl 14-20 lørdag kl 11-16 og søndage kl 11-16

Vi ses
Bedste hilsner
Nancy & Torben

Galleri Korinth, Reventlowsvej 15, Korinth, 5600 Faaborg
Mobil 4240 3201 info@nebrot.dk
www.gallerikorinth.dk
Gitte Degnemark
JydskeVestkysten kommer til Korinth….
 
Eller rettere sagt vi vil gerne præsentere kunstneren Gitte Degnemark fra Varde, der bl.a. laver portrætter på avispapir. Gitte er fascineret af at finde historien der ligger bag ansigtet, fange det udtryk der sammenfatter det hele menneske.
 
Kirsten-Marie Hedeland, TV-programvært på Kunst for Tiden og skribent ved Kunstavisen skrev i januar 2016:
 
Gitte har en stor indsigt og er god til at udvælge elementer eller livsbegivenheder fra det enkelte menneske, som synes at fortælle noget sandfærdigt om det menneske hun portrætterer. Hun omdanner det fra en koncentreret form til en ærlig forenkling med sine streger.  Hver dag fyldes vi med tungsindige overskrifter og indlæg via de forskellige medier. Nogen af dem berører os dybt og vi føler et behov for at få det bearbejdet på en eller anden måde. Gitte oplever samme behov og med sine streger i kul og blyant bearbejder hun det. På en avis baggrund, hvor hun finder rammende ord i en overskrift eller blandt linjerne i avisartiklen, maler hun portrætter, som understøtter det skrevne ord. Det er hendes måde at sætte fokus på dybe og alvorlige emner. 
 
Hun ser ansigtet formet som et kuperet terræn, hvor fortid, nutid og fremtid kan spores. Hver en lille rynke, som opdages et sted i ansigtet, gemmer på en del af historien. Øjets glans, der møder hende, hjælper endnu mere med at få stregerne rigtigt placeret. Netop placeringen af stregerne er yderst vigtig for helheden og oplevelsen af udtrykket. 
 
I selve processen er det først og fremmest den dybe ro, fortabelsen og en nærmest meditativ tilstand der indtræffer, når verden omkring hende forsvinder og tiden holder op med at eksistere. Glæden ved at opleve motivet tage sin form og genopdage ansigtet på en anderledes måde. Et tegnet eller malet portræt skulle gerne løfte sig fra fotografiet og fange personen på en fornyet måde.
 
Portrættegning må for Gitte aldrig blive en kopiering og en alt for teknisk korrekthed, men bør i højere grad indeholde en egen kunstnerisk fortolkning. Det imponerende ligger i at finde sig selv i tegneprocessen, at kunne se det der ikke kan fanges med kameraet eller det blotte øje. Det er netop dét Gitte kan. Med ganske få streger fanger hun udtrykket og stemningen i et motiv. Det er hendes streger – hendes øjne, der ser og hendes hånd der fører pennen og definerer det endelige udtryk.
 
Det at være portrættegner er ikke en stilart, men en livsstil. Det er en konstant intens observation og en passion, der ligger dybt forankret. Gitte Degnemark følger ingen hemmelig formel, blot en dybsindig nysgerrighed og stor lyst hos kunstneren, til at opleve mennesker på en ny måde, når hun har tegnet dem.
 
Vi håber at se rigtig mange lørdag den 9. april kl 14 til fernisering, hvor der ud over kunst vil være tapas og lidt at drikke.
Udstillingen varer til lørdag den 30. april og vi har åbent fredag kl 14-20 lørdag kl 11-17 og søndage kl 11.17 eller efter aftale.
Surrealistisk kunstoplevelse i Korinth

Malerier ved Mette Melander, skulpturer ved Frank Fenriz og sindssyge snacks ved Rasmus Kjær - fernisering lørdag den 5. marts kl 14

-Da jeg så Mette Melanders billeder første gang på Facebook tænkte jeg: Har jeg fundet en ny Ole Fick? Jeg elsker hans billeder, så derfor tog kontakt til Mette. Hun kom ned og så vores galleri og vi aftalte at hun skulle udstille her.

Mette Melander er autodidakt billedkunstner. Hun maler med olie på lærred og når hun tegner er det som regel med oliebaserede farveblyanter.
Mette Melander laver også ”Altered books”, hvor hun ændre gamle bøger til små kunstværker med tegninger, collager og klippe klistre m.m.

- ”I mange år har jeg arbejdet på, at beherske det realistiske men de sidste 4-5 år har jeg arbejdet mig længere ind i surrealismen og symbolismen, da det altid har fascineret mig” fortæller Mette Melander. Hun er tydeligt inspireret af kunstnere som Dalí, Magritte og Kvium og hun kan godt lide at arbejde med et stærkt udtryk, stærke farver, det skøre og lidt dystre og dekadente. Om sine motiver siger Mette Melander: ”Jeg syns det er svært at sætte ord på mine motiver, for eksempel høre jeg en sangtekst og så er der en sætning der giver mig nogle associationer, så popper der et billede op i mit hoved og så begynder jeg at male. Jeg finder reference fotos på nettet eller tager billeder selv. Tit ender et maleri ud på en helt anden måde end den oprindelige ide. Motiverne har bund i mine egne tanker og følelser, det er altid ud fra mit liv at billederne kommer, men jeg prøver altid at opnå plads til fortolkning, at jeg ikke bliver for bogstavlig i mit udtryk. Det er nok også derfor jeg arbejder med surrealismen/symbolismen i mine billeder.

Hun har altid mest malet mennesker og ansigter, hun bliver aldrig træt af at arbejde med forskellige ansigtsudtryk, lys og skygge. Et ansigtsudtryk kan sige mere end 1000 ord. Mettes tegninger er meget inspireret af Alice i eventyrland. Hun kan godt lide det skøre og tossede univers og giver det tit et twist. Hun kan lide at gøre det uhyggeligt og dystert, lidt mere djævelsk.
Bøgerne laver hun mest for hyggens skyld, for at "slappe af" her kan hun være kreativ uden at det skal blive for "dybt". Det er mere humor og tit lavet med lidt "løsere hånd" Ofte laver hun sine bøger når hun er lidt tom for ideer til malerierne. Andre bøger kan være mere dagbogsagtige.

Mette Melander har kun udstillet nogle få gange i private kunstforeninger. Hun er 44 år, født og opvokset i Køge og flyttede i 2000 til Glamsbjerg sammen med sin familie. https://www.facebook.com/Melanders?fref=ts

Frank Fenriz har jeg snart kendt i mange år, første gang jeg mødte Frank var da han var, underviser på skulpturkursus i fiberbeton på Kragekær Kunstskole og her fik jeg et indblik i en finurlig og dedikeret billedhuggers univers.

Frank arbejder altid med den menneskelige anatomi både i fiberbeton, paperclay, træ og jern, han støber i bronze og aluminium og senest har han, med stor dygtighed, kaster sig ud i digitalkunst, hvor han skaber sine skulpturer i computeren og får dem printet ud på en 3D printer for så at støbe dem i bronze.

Frank udstiller et bredt udvalg af hans værker Frank er en anerkendt billedhugger der har udstillet mange steder og er p.t. aktuel med en udstilling i Gallerie Rasmus. Frank er medlem af Gæsteatelier Hollufgård og De Sydfynske Kunstnere.
http://www.frankfenriz.dk/
Rasmus Kjær er en stor madkunstner fra København og en stor fan af Mette Melander. Han har meddelt at han levere ”sindssyge snacks” til vores fernisering. Rasmus udlært kok i 1993. Har arbejdet på kvalitetsrestauranter i hele Europa. Vinder af Årets Kok 2002 og DM i smørrebrød 2013.
http://www.rasmuskjaer.dk/

Vi håber at se rigtig mange lørdag den 5.marts kl 14 til fernisering, hvor der ud over kunst vil være sindssyge snacks og lidt at drikke. Udstillingen varer til den 27.marts og har åbent i påsken som følger søndag den 20.3 11-17 man-ons 11-16 fredag 11-20 og lør-søn den 26-27.3 fra kl 11.16
 
Vild, Vildere, Willum…….
Kom og se noget udfordrende kunst - Da jeg første gang så Niels Willums værker på Facebook tænkte jeg, ham må jeg lokke til at udstille i Korinth, for at ruske lidt op i den lokale kunstverden og måske også tiltrække folk fra Odense, fra Fyn og ja måske fra hele Danmark, fortæller Torben Nebrot Jørgensen - den vildskab og urkraft er lige noget for mig og at Niels Willums kunst samtidigt er lidt eller måske, for nogen, meget provokerende er bare mig, forsætter Torben Nebrot Jørgensen. Niels Willum er uddannet tegner, maler og skulptør fra Kunsthåndværkerskolen i Kolding. Hans motivverden tager udgangspunkt i religiøse og seksuelle temaer, der ofte er sat i en historisk ramme. Voluminøse kvinder, groteske kroppe, dyrefigurer, kors og forsamlinger af mennesker hører til blandt yndlingsmotiverne. Niels Willum er samtidig optaget af simpel mekanik, og udstyrer ofte sine skulpturer med en funktion, der vækker minder om simpelt legetøj. På den måde tilføres figurerne en uskyld, der står i skarp kontrast til det afbillede (kønsorganer, kvinder med mange bryster etc.) Niels Willums værker er åbne for fortolkning i mange retninger, men man vil kunne finde kærligheds-og/ eller magtrelationer i næsten alle hans billeder/skulpturer. Med de voldsomme motiver og tydelig inspiration fra renæssancen balancerer Niels Willum på grænsen mellem det smukke og det obskøne. Han har skabt sit helt eget unikke udtryk, der ikke ligner noget andet vi ser på dagens kunstscene, og er helt klart en kunstner, som vi kan forvente at se meget mere til nationalt såvel som internationalt. Niels Willum er 55 år, bor og arbejder lidt nord for Ebeltoft på Djursland. Udover at være tegner, maler og skulptør har Niels også været filminstruktør, manuskriptforfatter, tegnet drejebøger, kostumer, scenografi til film og teater. Han arbejder pt på dukketeateret ”Teater Refleksion” i Aarhus. Niels Willum har tidligere bl.a. udstillet på Haderslev Museum, Ertebølle Museum, Randers Historiske Museum, Aarhus Teater, Danske Bank Aarhus, Djursland Bank, Kolind og Ebeltoft Bibliotek
 
Vi håber at se rigtig mange lørdag den 6. februar kl 14 til fernisering, hvor der ud over kunst også som sædvanlig vil være lidt lækkert at spise og drikke.
Mads Hofman Andersen
Urban Streetart kunstner fortæller visuel fortællinger i Galleri Korinth i januar. Der er fernisering lørdag d.9.januar kl.14 Galleri Korinth vil gerne takke alle vores kunstnere og gæster for et forrygende efterår 2015, det har været helt overvældende med den opbakning vi har fået og vi vil ønske alle et godt nytår. Vi glæder os til at sparke det nye år i gang, på lørdag, når byder vi velkommen til Mads Hoffman Andersen og hans farvestrålende malerier og tegninger. Mads Hoffman Andersen er 37 år og uddannet skolelærer, kommer fra Hornslet uden for Århus. I dag bor Mads i København, hans malerier og tegninger er tydeligt inspireret af Street Art og Hip hop miljøet. Selv fortæller Mads om sine billeder at hans stil er urban contemporary, en blanding af urbankunst og samtidskunst. Hans billeder har udgangspunkt i de fortællinger han møder på sin vej. Galleri Korinth oplyser at der til fernisering, ud over Mads Hoffmans billeder, vil være en musikalsk mini koncert med Eva Carlsen og vi byder selvfølgelig på et lille glas og lidt mellemøstlige specialiteter. Alle er velkomne! Udstillingen vil være åben hver fredag 14-20 og hver lørdag og søndag 11-17 sidste dag vil være søndag den 24. Januar
 INDBYDELSE
Galleri Korinth´s udstilling med kunstnerparret Verner Brems og Lotte Overgaard Brems. 
Vi indbyder til fernisering lørdag d.31.oktober kl.14.00 ”Drømmemotiver hentet fra 50’erne, barske mænd og skønne kvinder, flotte biler og drømme fra barndommens univers, med sjove kruseduller 
Verner Brems er billedkunstner og grafisk designer. Medlem af Billedkunstnernes Forbund. Om sin kunst siger han: Reliefferne er den glade og positive afdeling for udskårne figurer…De har ofte skæve og groteske vinkler, gerne inspireret fra børnenes verden. Jeg kalder dem relieffer, fordi de har en 3-D virkning ved, at de ‘træder’ ud fra baggrunden. MALERIERNE har handling, bevægelse og kroppens sprog fra tegneseriens og reklamens verden - en stil der minder om gamle romantiske film og nostalgi. Ofte i et tvistet drama med skønne kvinder og barske mænd til tonerne fra orkestergraven… Lotte Overgaard Brems er billedkunster og grafisk designer hun er medlem af Dansk Journalistforbund og arbejder til daglig som nyhedsgrafiker på JyllandsPosten. Hun kalder sine billeder for LOTTELINE – kunst for voksne og barnlige sjæle. Inspirationen er hentet fra børns intuitive billedunivers med fede børnestreger og sjove kruseduller. Blandet med en stram grafisk indgang til maleriet er LOTTELINE er pudsig cocktail fuld af modsætninger. LOTTELINE billederne er både impulsive og styrede. Vilde og milde. 
Vi har åbent søndag d.1.november fra kl.11.00-16.00 og derefter torsdag, fredag, lørdag kl.11.00 til 16.00 og når flaget er ude eller efter aftale. sidste dag lørdag 28. november
 

Englekursus

Kom og lav din personlige engel, tag dit barn eller barnebarn med.  
Hvornår: Lørdag den 7. og søndag den 8. november er der englekursus for voksne og børn.
Lørdag er for voksne og søndag for voksne med børn. 
Begge dage kl.10.00 til 15.00 
Priser: 300 kr. for en voksen 500 kr. for en voksne med et barn 300 kr. for ekstra børn 50 kr. materialer pr person. 
Underviser: Inge Lis Gaardsted, ejer af billedskolen Stjernedrys i Vejle, www.inge-lis-gaardsted.dk. 
Hvor: Galleri Korinth, Reventlowsvej 15, Korinth, 5600 Faaborg Tilmelding: til Nancy Bech på telefon 30297862, eller mail nancy@nebrot.dk, Senest den 31.oktober. 
Vi giver kaffe og the, tag en madpakke med. Der skal min være 8 deltagere
Galleri Korinth v/Torben Nebrot Jørgensen | Reventlowsvej 15, Korinth, 5600 Faaborg  | Tlf.: +45 42 40 32 01 | info@nebrot.dk